Hun er vokset op midt i det royale liv med officielle begivenheder, traditioner og forventninger til, hvordan en prinsesse bør opføre sig.

Men Mira er også stadig Mira.

Nysgerrig, livlig og fuld af idéer – også dem, der måske burde være tænkt igennem en ekstra gang.

Hun holder meget af sin familie og har et særligt tæt forhold til Kia. Storesøsteren er både én, hun ser op til, driller, søger tryghed hos og gerne vil imponere.

Musikken fylder en stor del af hendes liv. Hun synger, komponerer og har efterhånden lært at spille på flere forskellige instrumenter. Hun kan forsvinde helt ind i melodierne og bruge timer på at lege med toner, rytmer og nye idéer.

Men musikken er mere end bare en interesse.

For Mira er den også en måde at fortælle om de ting, hun ikke altid kan få sagt højt. Glæde, frygt, savn og kærlighed kan blive til melodier og tekster, længe før hun selv er klar til at sætte almindelige ord på dem.

Selv som prinsesse har hun sider af sig selv, som kun tilhører hende og de mennesker, hun vælger at lukke ind.

Mira har ingen magiske evner som sin storesøster, men det betyder ikke, at hun står hjælpeløs tilbage, når der sker noget.

Hun har modtaget kamptræning og har udviklet et særligt talent for bue og pil. Hun elsker en udfordring og arbejder hårdt for sine færdigheder – især hvis nogen skulle finde på at antyde, at et godt skud bare var held.

Hun kan blive nervøs, usikker og bange som alle andre. Men hun kan også samle mod til sig og handle, når det virkelig gælder.

Og nogle gange handler hun måske lidt for hurtigt.

For når Mira først får en idé eller ønsker sig noget inderligt, kan begejstringen nemt komme før eftertanken. Hun er stædig, eventyrlysten og ikke altid lige nem at tale fra noget, hun har sat sig for.

Det kan føre til sjove oplevelser.

Og til tider også problemer.

Hun kan brokke sig, begå fejl og fortryde dem bagefter.

Men hun tager også tingene ind, når hendes handlinger rammer andre, og hun er stadig ved at lære, hvad det egentlig betyder at bære den royale titel.