Rocksan
Biografi: Rocksan
– venskab, frihed og egne veje
Rocksan
Bedste veninde.
Nysgerrig og selvstændig.
Stædig og impulsiv.
Loyal over for dem, hun holder af.
Biografi: Rocksan
– venskab, frihed og egne veje
Rocksan Flint er enebarn og datter af den royale barnepige Nina og har kendt Kia, siden de begge var små.
Hun er vokset op tæt på kongefamilien og færdes hjemmevant på slottet, men det royale liv har aldrig imponeret hende synderligt.

For Rocksan er Kia først og fremmest Kia – ikke kronprinsessen eller den kommende dronning.

Og måske er det netop derfor, Rocksan tør behandle hende anderledes end de fleste.
Rocksan driller Kia, siger sin mening og har ingen problemer med at fortælle hende, når hun synes, hun tager fejl.

Rocksan selv har til gengæld et noget afslappet forhold til regler.

Hvis en sti er forbudt, en mur ikke må bestiges eller et område helst skal undgås, bliver hun sjældent mindre interesseret af den grund. Hun elsker at udforske, har fundet hemmelige passager omkring slottet og har et særligt talent for at havne steder, hvor hun nok ikke burde være.

Rocksans nysgerrighed kommer nogle gange før hendes forsigtighed.
Hun er impulsiv, stædig og overbevist om, at der som regel findes en vej frem – også når den vej sandsynligvis er den, hun specifikt har fået besked på ikke at tage.

Men hun er ikke frygtløs, og når noget for alvor bliver alvorligt, kan Rocksan være mere jordbunden, end hendes rebelske side først giver indtryk af.

Rocksan er heller ikke altid lige nem at være ven med.
Når hun føler sig tilsidesat eller bliver såret, kan stædigheden tage over, og hun siger ikke altid de rigtige ting.

Til gengæld er hun overraskende god til at gennemskue andre. Hun opdager ofte følelser, før personen selv er klar til at indrømme dem – og har sjældent tålmodighed til bare at se på, hvis hun mener, nogen trænger til et skub.

Der findes også en mere alvorlig side af Rocksans historie.

Hendes far, Arion Flint, er kendt som en forræder.

Rocksan ser det anderledes.

Hun er vokset op med mistanken omkring Flint-navnet, men nægter at lade andres fortælling om hendes far afgøre, hvem hun selv skal være.

Alt dette – og meget mere – vil du opdage i de kommende fantasybøger fra Vogternes Univers.